Handelsbetingelser
Dansk Kassesystem A/S
Elholm 2
DK-6200  Sønderborg
Danmark

Telefon: +45 7212 3340
CVR-nr.: 32331246
Etableringsår: 2013
Email: mail (a) danskkassesystem.dk

Har du brug for hjælp, bedes du venligst kontakte vores Kunderservice.

BESTILLING
Når du bestiller på Dansk Kassesystem, skal du være opmærksom på, at aftalen ikke anses for endeligt indgået, før du modtager en automatisk ordrebekræftelse fra os. Du kan altid hente aftalen frem ved at logge ind på din konto og gå ind under Min Konto -> Vis Alle Ordrer. Alle købsaftaler indgås på dansk.
Der tages i ordrebekræftelsen forbehold for udsolgte og/eller udgåede varer, prisfejl samt prisstigninger. Medmindre andet fremgår af varens titel eller beskrivelse er sproget på dansk/engelsk, hvilket også gælder manual/brugervejledning. Produktbilleder og beskrivelserne på siden er vejledende, og kan uden varsel ændres af producenten.
Når du handler på Dansk Kassesystem, er den primære kommunikationsform email. Information om ordrer, levering, produkter mv. foregår hovedsageligt via email, og sendes til den email adresse, kunden har angivet på sin profil. Det er kundens ansvar at sikre, at den indtastede emailadresse er korrekt, og at mails fra Dansk Kassesystem ikke sorteres fra som spam. Bemærk, at der med eksempelvis Hotmail og lignende tjenester typisk er et spamfilter tilknyttet, som kan sortere automatisk genererede mails fra. Sørg derfor for, at kommunikation fra Dansk Kassesystem ikke sorteres fra.
Dansk Kassesystem bruger endvidere email til at sende relevante produktoplysninger i forbindelse med varer, du har købt hos os. Det kan være, hvis der opstår et generelt problem, som alle købere af en vare skal orienteres om, eller hvis der kommer efterfølgere, add ons og lignende til et produkt, du har købt. Du kan altid fravælge denne yderligere information ved at sige nej tak til nyhedsmail på din Dansk Kassesystem profil.
Alle priser på Dansk Kassesystem er inklusiv moms, eventuelle andre afgifter ekskl. levering.

BETALING
Du kan betale med følgende betalingsmidler: Dankort, VISA/Dankort, MasterCard, VISA, VISA Electron og EAN.
Som registreret medlem og bruger på Danskkassesystem.dk afregnes dine køb i takt med, at de bliver leveret. Det betyder, at vi hæver betaling for den pågældende leverance fra dit betalingskort så snart, vi afsender en vare.
Ved spørgsmål vedrørende din faktura kan du kontakte vores Kundeservice. Du modtager advisering pr. email, når vi har afsendt en vare til dig. Evt. indsigelser skal ske indenfor 4 arbejdsdage, fra advisering er sendt.
Betaler du med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr., når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden. De data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Dansk Kassesystem eller andre har mulighed for at læse dataene.

Faktureringsgebyr
Fakturaer afsendt med post påføres et faktureringsgebyr på kr. 24,00 ekskl. moms.
Fakturaer kan efter købers ønske afsendes via e-mail hvilket medfører fritagelse for faktureringsgebyr. 

Miljøtillæg
Alle fakturaer påføres et miljøtillæg på kr. 28,00 ekskl. moms.

LEVERING
Dansk Kassesystem leverer din ordre med DPD/PostDanmark.
Leveringstid afhænger af, om den pågældende vare er på lager. Leveringstid på lagervarer påregnes at være 1-2 dage. Varerne leveres med Post Danmark, og den forventede leveringstid bygger på deres statistikker for levering. Ifølge disse leverer Post Danmark cirka 97% af alle indenlandske forsendelser fra dag til dag. Opstår der forsinkelser hos Post Danmark vil levering i yderst sjældne tilfælde kunne tage længere end 1-2 dage. Da Post Danmark ikke giver garanti for dag-til-dag levering, er det ikke muligt at efterlyse en forsendelse hos Post Danmark før 4 dage efter afsendelse. I de travle perioder, såsom op til jul, eller i forbindelse med de helt store releases, kan der forekomme ekstra ekspeditionstid.
Efter en vare er blevet afsendt, sender vi en forsendelsesbekræftelse via email til dig. Emailen bliver automatiske genereret og sendt fra os om aftenen cirka kl. 19.00. Når du har modtaget denne bekræftelse, betyder det, at Post Danmark har afhentet varen hos os, og at den er på vej til den adresse, du har angivet på ordren. Er varen mod forventning ikke kommet frem efter senest 4 hverdage, kan du kontakte Dansk Kassesystem kundeservice for at igangsætte en efterlysning af varen. Efter denne 4 dages periode anser Dansk Kassesystem og Post Danmark forsendelsen for vel ankommet.
Dansk Kassesystem er ikke erstatningspligtig, hvis der ved bestilling er angivet en forkert adresse, og dette medfører bortkomst af forsendelsen.
Er en vare i restordre, vil du automatisk modtage opdateringer om leveringstid via email, når vi får nye oplysninger fra producenten, så du har samme oplysninger som os.

FORTRYDELSESRET
Du har ret til at fortryde dit køb i følge Forbrugeraftaleloven, dog skal varen returneres til os senest 14 dage efter, at du har modtaget den. Varen skal returneres i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Fortryder du købet af en bundle, skal alle dele af bundlen returneres, da det betragtes som een samlet vare. Det er ikke muligt kun at fortryde købet af en del af en bundlevare. Det er ligeledes et krav, at disse varer returneres intakt i den originale emballage, som varen blev leveret i. Manglende eller beskadiget original emballage, resulterer i, at din fortrydelsesret bortfalder.
Du kan returnere varen og fortryde købet ved at benytte "Returnér" knappen på ordren på din konto her på Dansk Kassesystem, og du kan således fortryde købet ved at overdrage varen til Post Danmark. Du kan købe returpakkeseddel og printe den direkte på PostDanmarks hjemmeside hvor du også kan se priser på pakkepost på linket her: http://www.postdanmark.dk/da/Erhvervspost/Kunde-service/Selvbetjening/online-frankering/Sider/kob-pakkeporto-online.aspx
Før returnering skal du skrive returnummeret (RMA-nummer) uden på returpakken. Returnummeret (RMA-nummer) finder du på din ordre inde på DIN KONTO her på siden. Dette Returnummer skal angives tydeligt udenpå pakken, da denne ellers ikke vil blive modtaget af os. Varer kan afleveres personligt på vores adresse. Dog skal der stadig være påført/medbragt Returnummer til varen for videre behandling af din ordre.
Varen skal være sendt forsvarligt i beskyttende emballage.
Når du benytter fortrydelsesretten, skal du selv betale for fragten for at sende varen retur til os. Tilbagebetaling sker hurtigst muligt, efter vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for fortrydelsesretten. Du bedes vedlægge dit konto og reg. nr., så vi kan overføre pengene direkte til din konto.
Returvarer håndteres løbende i takt med, at de bliver modtaget. Er din vare ikke returneret til dig igen, eller hører du ikke fra os inden for 9 dage, bedes du venligst kontakte os. Bemærk, Returpakker sendt uden omdeling eller sendt pr. efterkrav modtages ikke.

REKLAMATION
 

RETURVARER SENDES TIL:

Dansk Kassesystem A/S
Tækkemandsvej 1
DK-4300 Holbæk
Danmark
Reklamation

Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler, ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen/fejlen. Du skal reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret manglen/fejlen. Det anbefales kraftigt, at disse procedurer følges, da de netop er skabt for at sikre dig som slutbruger den hurtigste og mest effektive behandling. Følges procedurerne ikke, må det påregnes, at behandlingstiden kan være væsentligt forlænget.

Reklamation på varer, som ikke indeholder fejl
Dansk Kassesystem modtager nogle gange produkter som er angivet som defekte, men som ikke indeholder fejl, eller er benyttet forkert. Modtager vi en sådan vare retur hvor fejl eller defekt, defineret på defektvare beskrivelsen, vil varen blive returneret til kunden inklusiv et gebyr for vores benyttede tid på test, fejlsøgning og håndtering af sagen og fragtomkostninger. Vores gebyr beregnes pr. halve time benyttet på kr. 250,- + moms.

VARE BESKADIGET UNDER TRANSPORT
Modtager du en pakke, der har synlige tegn på skader under transport, er det vigtigt, at du modtager pakken med forbehold, eller alternativt åbner pakken, mens fragtfirmaets personale ser på. Hvis indholdet har taget skade, skal der laves en erstatningssag med det pågældende fragtfirma (Post Danmark). Fragtfirmaets personale kan hjælpe dig med at lave erstatningssagen. Det er vigtigt, at du straks gør indsigelser mod pakkens tilstand, og ikke kvitterer for modtagelsen uden forbehold.
Det er også muligt at nægte modtagelse på en beskadige pakke. Den vil så komme retur til os til kreditering. Er skaden ikke synlig ved modtagelse, kan du stadig lave en erstatningssag. Dog skal du sørge for at tage kontakt til fragtfirmaet hurtigst muligt, da de efter nogle dage ikke længere vil erstatte en beskadiget vare. For Post Danmark er denne periode 7 dage. I alle tilfælde er det klart en fordel at starte erstatningssagen øjeblikkeligt, skaden opdages.

PRISGARANTI
På Danskkassesystem.dk tilstræber vi at sikre dig den bedste pris på alle varer, du finder i vores webshop.

OPLYSNING OM KLAGEMULIGHEDER
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse mail@danskkassesystem.dk.